


SKÆRM MOD SKÆRM
Det er køreren bag rattet af raceren, som er afgørende i DS3 Cuppen, og sådan har det været lige siden 2011, hvor mærkeklassen så dagens lys.
Det er også derfor, at den er så populær blandt
deltagere og fans.
Når bilerne er helt identiske, er det marginalerne, som bliver afgørende. Der kæmpes om tiendedele af et sekund i tidtagningerne, og når feltet bliver sluppet løs på landets asfaltfaner, er der budt op til kamp. Skærm mod skærm.
Det handler om at udnytte konkurrenternes fejl og bruge sine egne styrker i den tætte kamp gennem svingene.
DS3 Cuppen er klassen, hvor dels unge kartingkørere tager det første skridt ind i standardvognsracing, dels modne racerkørere hygger sig med tæt race til overkommelige penge.
VELKOMMEN TIL DS3 CUP


200 HESTE PÅ FORHJULENE
Da DS3-modellen rullede af samlebåndet, havde den 155 hestekræfter. I racerversionen yder turbomotoren 200 hestekræfter, som overføres til forhjulene, men motoren er ikke det eneste, der er ændret på.
Undervognen er eksempelvis bygget op med rørbærearme i samme stil, som man kender det fra
andre touring car-klasser, og det kan mærkes på køreegenskaberne. Men det kræver stadig sin mand
– eller kvinde – at både skåne og få det bedste ud af fordækkene, der stresses, da de både skal styre og trække bilen.
Gennem årene har flere unge kørere brugt DS3 Cuppen som første skridt videre mod en karriere i
større klasser i ind- og udland. Det gælder eksempelvis Kevin Brandsborg og brødreparret Silas og Milan Rytter.



